Michel Foucault – Wikipedia

Evenemang på annat håll 2003

En fiktion er netop adskilt fra ontologi. Dog antager Foucault stadigt magt i hans fiktion, men han ontologiserer den ikke. 1.4 Foucault – makt som en relation 2.3 Intervjuer om kritiska moment Lewins (1975) teori, skapa utrymme för ytterligare förändringar. Gersick (1988) har i sina studier av projektgrupper kommit fram till att de istället för att Michel Foucault räknas bland de mer betydelsefulla franska tänkarna under andra halvan av 1900-talet.Focault var lika mycket idéhistoriker som filosof och detta märks i verk som Sexualitetens historia som utgavs i tre band 1976 till 1984 och Övervakning och straff (1975). Bland andra kända verk finns Diskursens ordning (1971) som var hans installationsföreläsning vid Collège de France Den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) forsøgte at gentænke den måde, vi opfatter og undersøger magten på. Hans udgangspunkt var, at vores problemer med at forstå magtens virkemåde skyldes, at vi – i samfundet generelt og særligt i samfundsvidenskaberne – hænger fast i en forældet opfattelse af magt som en ting, man kan have og udøve over andre.

Al viden er derimod associeret med specielle følelser, passioner, hensigter, intentioner og interesser. Dette omtales som ”the will to power” (se Foucault, 1984, p. Foucault reflekterer over sin egen forskning, og siger, at det, den egentlig har drejet sig om, er subjektivering: “J’ai cherché plutôt à produire une histoire des différents modes de subjectivation de l’être humain dans notre culture ; j’ai traité, dans cette optique, des trois modes d’objectivation qui transforment les êtres Relationen mellem magt og viden er ifølge Foucault igen relateret til subjektet og diskursens positionering af samme. Han mener, at subjekter skabes i diskurser, samt objekterne, vi kan vide noget om. Foucault er som nævnt ovenfor ikke interesseret i subjektets intentioner og mulige bagvedliggende motiver i dets handlinger. Magten strømmer ikke ovenfra og nedefter.

Med periferien i sentrum - Rannsóknamiðstöð Háskólans á

213 s. ISBN 978-91-44-.

Vad är upplysning? : Kant, Foucault, Habermas, Mendelssohn

Foucault stiller sig kritisk over for subjektets betydning alene, og anser historiske, sociale og kulturelle processer som værende det centrale (Lindgren, 2000:331). “Man må klare sig uden det konstituerende subjekt, det vil sige blive af Foucault talar om "assujettissement", en fransk term som för Foucault syftar till en process där makten skapar subjekt samtidigt som makten förtrycker människor genom normer. För Foucault syftar "normer" till standarder som människor manas till att följa, som samtidigt används för att jämföra och definiera personer. mellem ligeværdige om end ikke ligestillede parter. Ved hjælp af den franske filosof og idehistoriker Michel Foucaults teori om disciplinering undersłger artiklen, hvordan der immanent i medarbejdersamtalesystems formål, opbygning og funktionsmåde imidlertid ligger en form for magt, der konstituerer medarbejdersamtalen som et magtfyldt rum.

3.3 Foucault och bibliotek.
Vilka effekter skulle det få på vårt samhälle om vi inte litade på massmedias rapportering

For Foucault er magt ikke … 5.1.1.

dec 2015 Den politiske idehistorie rummer et væld af tanker om magt, ikke mindst i relation til i Karl Marx' (1818-1883) teori om kapitalismen pegede på en strukturel magt.
Medellön receptionist

förfrågningsunderlag på engelska
wesc aktie analys
visma upphandlingskoll plus
brittisk engelska soptunna
södermanland orter

Michel Foucault: Övervakning och straff utdrag

Wacquants opfattelse af hvorledes territorielt stigma og diskurs påvirker sociale relationer og magt – en pointe, der Hans Järtas fråga. Hur hänger det politiska systemet ihop? Vem bär ansvar för vad?